Langegade 5, 5300 Kerteminde

Stor ejerlejlighed beliggende i et attraktivt miljø – den gamle og smukke Andreasens Købmandsgård i centrum af Kerteminde. Bindingsværk, brosten og bygninger fra 1590.

En skøn renoveret lejlighed med et samlet boligareal på 182 kvm samt 56 kvm erhvervsareal (2 depotrum) på 2. sal – alt 238 kvm beliggende i et skønt byhus.

Bygningen:
Ejendommen ligger tæt på Renæssancehavnen, hyggelige restauranter og butikker. Det nærmeste supermarked ligger ca. 200 meter fra adressen. Endvidere er der kort afstand til skoven, Sydstranden, havnen, Lille stranden, skolen og diverse dagsinstitutioner.

Byhuset, der er fredet, fremstår utroligt smukt og gennemrestaureret. Næsten overalt er der smukke massive fyrtræsgulve, fritlagte loftsbjælker og massive fyldningsdøre. I gården er der privat parkering til bilen. Ejendommen er ikke pålagt ejendomsskat , og ejerforeningen sørger løbende for den udvendige vedligeholdelse. Man har gennem de sprossede ruder den flotteste udsigt over Kerteminde Havn.

Lejligheden:
Der er privat indgang fra Langegade via en smuk, gammel stentrappe.
I stueplan findes husets køkken, 3 regulære værelser med udsigt til havnen, badeværelse samt en forgang ( kan anvendes til f.eks. kontor). Fra forgangen går en trappe op til 1. salen, hvor der ligger 2 dejlige værelser samt en stor stue med udsigt til Renæssancehavnen. Alt indvendig er originalt, og rummene er fyldt med spændende detaljer.
Fra Købmandsgården er der indgang til bygningens fælles trappegang. På 2. salen ligger de 2 depotrum (erhvervsareal).

Muligheder:
Hvis man ønsker det , kan man for meget rimelig investering ændre indretningen, så man får et stort køkkenalrum (ca. 30 kvm) med udsigt i stuetagen og et dejligt badeværelse på 1. salen. Endvidere er der mulighed for at udleje depotrummene på 2. sal.

Her er tale om en meget speciel lejlighed, i helt særlige omgivelser og med masser af muligheder at skabe en unik drømmebolig.


Pris 2.500.000
Ejerudgift 4.324
Boligareal 182 m2 + Erhverv 56 m2
Værelser 6
Byggeår/Ombygget 1590/2000